Afstand til lufthavn:
Afstand til centrum:
Deltagere:
88 mødefaciliteter

Vi kan hjælpe dig

Print | Share

Kontakt os for en uforpligtende samtale om dine muligheder for at blive vært for en international kongres   

Wonderful Copenhagen har et professionelt team med mange års erfaring i at rådgive om, hvordan man inviterer, organiserer og afvikler internationale kongresser.

Vi fungerer som din neutrale samarbejdspartner og bindeled mellem dig og over 130 leverandører, der spænder fra kongrescentre og hoteller, slotte og gourmet-restauranter til offentlige instanser og professionelle arrangører.

Allerede mens du overvejer, om du vil invitere en international kongres, kan du med fordel kontakte Wonderful Copenhagen, da vi kan hjælpe dig med at skabe et overblik over de nøjagtige betingelser for at få kongressen til København.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om dine muligheder for at blive vært for en international kongres: Mail til kongres@woco.dk eller ring 3325 7400.

Vi kan hjælpe dig og din forening med følgende gratis services:

Rådgivning

  • Lægge en strategi for, hvordan vi får kongressen til København
  • Rådgive om byens møde- og hotelfaciliteter, transportmuligheder samt indhente tilbud og foretage forhåndsreservationer
  • Rådgive om økonomi og støttemuligheder fra relevante puljer, fonde og offentlige myndigheder
  • Informere om og hjælpe med at udvælge samarbejdspartnere for eksempel busselskaber og professionelle arrangører

Invitationsmateriale

  • Udarbejde professionelt og skræddersyet invitationsmateriale, 'bid', med relevant information om København og faciliteterne i byen 
  • Præsentere 'bid' over for beslutningstagere
  • Planlægge og afvikle af inspektionsbesøg i København for beslutningstagere

Promovering af kongressen

  • Bidrage med materialer om København, før og under kongressen for eksempel video, billeder, power-point præsentationer, plakater, bannere, postkort, brochurer og bykort.
  • Gratis informationsstand og turistrådgiver på mødestedet under kongressen (over 1.000 deltagere) og på foregående års kongres og/eller fagbeslægtede kongresser
  • Offentliggøre kongressen på vores møde- og kongreskalender med link til kongressens eget website
  • Assistere med kontakt til lokal presse

Professionelle kongresarrangører

Hvis du beslutter at byde på kongressen, kan vi også hjælpe med at etablere kontakt til professionelle arrangører, som tager sig af den konkrete praktiske planlægning samt budgetlægning og finansieringsmuligheder.

De professionelle kongresarrangører tilbyder ligesom Wonderful Copenhagen hjælp i bid-fasen uden beregning. Du får derfor ingen udgifter, hvis du mod forventning "taber" kongressen til en anden destination.

Beslutningen og initiativet ligger hos dig, men vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig på vej.

 
 

Bestil materiale

Gør planlægningen og promoveringen af din internationale event nemmere med materiale fra Wonderful Copenhagen.

Professionel hjælp

Få professionel hjælp og ekspertise til planlægning, markedsføring og afholdelse af din kongres.

Godt samarbejde!

At være kongresvært i et godt samarbejde med Wonderful Copenhagen har også givet mig erfaring i at organisere kongresser - så meget, at jeg nu er med til at organisere to mere, der kommer til København i 2010.
Søren Brostrøm
Glostrup Hospital
Turistinformation: Copenhagen Visitor Centre - Vesterbrogade 4A - 1577 København V. - Tlf.: 7022 2442 - E-mail: touristinfo@woco.dk
Kontor: Wonderful Copenhagen - Gammel Kongevej 1 - 1610 København V. - Tlf.: 3325 7400 - E-mail receptionen: woco@woco.dk - E-mail redaktionen: redaktion@woco.dk